Hvad er 3P?
“Mind+Consciousness+Thought=Reality”
Sydney Banks
3p er en forkortelse af De tre Principper. De tre Principper er grundprincipperne bag det menneskelige sind, menneskets grundlæggende psykologiske natur. Principperne illustrerer hvordan sindet i virkeligheden ”virker”. Det er en ren forståelse af vores sind (= os), ikke en metode til at reparere sindet og vores tanker og følelser. De tre Principper skal forstås som grundlove/naturlove – de har altid været her, så der er ikke nogen der har ”fundet på dem”. På samme måde som f.eks. matematik, elektromagnetisme og tyngdeloven findes de, uanset om man kender til dem, synes om dem, eller om man tror på dem eller ej. De kan erkendes indefra, på samme måde som f.eks. matematiske grundprincipper kan ”gå op” for dig. Sydney Banks, en skotsk-canadisk mand fik i 1973 spontant en dyb erkendelse af dem, og ”De tre Principper” er hans begreb for disse naturlove – for menneskets dybeste natur.
Hvorfor er det godt at vide noget om principperne?
“All you have to know is everything is created from thought, you don’t have to know anything else”
Sydney Banks
Når et menneske erkender hvordan den enkeltes virkelighed skabes 100 % indefra og ud, opleves en mental frihed uden lige – når vi erkender at intet i livet, hverken mennesker, situationer eller livsomstændigheder, kan skabe vores livsoplevelse. Vi forstår at vi ikke behøver at kæmpe for at blive fri, men at vi allerede er fri. Fra denne mentale lethed hører vi vores egen indre visdom uendelig meget mere klart og vi holder op med mentalt at stå i vejen for os selv. Vi bliver i stand til at nyde livet som det er, være i naturlig kontakt med vores medfødte mentale klarhed og indre ro og kunne udfolde os uendelig meget mere frit i verden. Kort sagt: helt uden anstrengelse sættes vores naturlige potentiale fri.
Hvorfor et institut?
“If the only thing people learned was not to be afraid of their experience, that alone would change the world”
Sydney Banks
Jacob Rebien og Mette Louise Holland er blandt de første i Danmark, der deler denne fundamentale forståelse i deres arbejde med mennesker. Inden vi startede 3P Instituttet i 2017, havde vi længe ønsket os at etablere en mulighed for længerevarende fordybelse for andre, der øjner det uanede potentiale, der ligger i menneskets sind og ser principperne som nøglen til at sætte dette potentiale fri i hvert enkelt menneske, der støder på denne forståelse. Vi ved selv fra vores egen 3P rejse, hvor uvurderligt det er at have selskab af mennesker, der har været groundet i 3P forståelsen længere end man selv har, når man ønsker at blive ved at opdage nye niveauer af dybde og enkelhed i sin forståelse.
Hvem er det for?
“Concentrate on yourself. – – – Whatever you are, is all you can give away. That’s very simple. You open your wallet you have a dollar: That’s all you can give away. You open your mind and it’s full of anger, hate and distrust, sadness: That’s all you can give away. But if your mind’s full of love, that’s what you can give.”
Sydney Banks
Practitioner træningen er for dig, der ønsker at fordybe din egen grounding/forståelse og herigennem din gennemslagskraft, enten fordi du ønsker at arbejde med at dele denne forståelse eller du ønsker forståelsen som dit personlige udgangspunkt og bagvedliggende fundament, når du i andre henseender arbejder (sammen) med andre mennesker. Det kan være som coach, psykolog, terapeut, mentor, vejleder, underviser samt i alle fag, hvor man arbejder med mennesker – leder, lærer, pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske, læge m.m.
Det er også for dig, der blot ønsker at fordybe din forståelse for din egen trivsels skyld. Når vi fordyber vores forståelse af principperne, kommer vi automatisk til at leve ud fra denne forståelse. At “leve forståelsen” er både en meget roligere, lysere og lettere måde at leve på samt en indirekte (men ofte meget gennemslagskraftig) måde at dele forståelsen på.
Hvad får man?
Træningen varer 10 måneder (august 2024-maj 2025) og du får:
90 timers kurser fordelt på 6 moduler (5 i Slagelse og ét online mentormodul)
Ekstra mini-modul i Slagelse med 3P underviser Asta Nissen
8 timers webinarer med amerikanske og/eller canadiske gæsteundervisere. Vi har i tidens løb haft folk som Linda Pransky, Jan og Chip Chipman, Elsie Spittle og Judith Sedgeman som undervisere.
4 individuelle samtaler i et mentorforløb med en 3P practitioner fra Instituttets fortsætterhold
6 online Sydney Banks-bogklubwebinarer med Sanne Schroll Lønborg
Fokus for træningen
Udvikling af danske 3P practitioners med fokus på grounding, indsigt, følelse, deling
Grounding – fordyb din forståelse gennem fælles fordybelse og personlige indsigter
Indsigt – erkend de tre principper indefra og ud – det du ser, er det du kan give videre
Følelse – gennem grounding og indsigt. Følelse set som det modsatte af intellektuel viden – din følelse af denne forståelse, er det, der skaber sand forandring indefra og samtidig taler direkte til den medfødte sundhed hos de mennesker, du arbejder med
Deling – gennem grounding, indsigt og følelse. Det du virkelig ser, kan du dele. Del det du ser – og så vil du se mere.
Hvor?
Modulerne foregår i Slagelse, i vores smukke lokaler på Schweizerpladsen 7, 1. sal. Seminarer med de amerikanske og canadiske undervisere m.m. foregår online, via Zoom.
Hvornår?
Se datoer under fanen “alt det praktiske”
Tilmelding til hold med start i august 2024 er i gang.
***
Datoer for online undervisning samt individuelle samtaler oplyses internt på holdet.
Pris: 34.000,- inkl. moms. Tillæg på 2.000 kr hvis du ønsker at betale i rater
***
Det er også muligt at forlænge din uddannelse med en overbygning:
***
Dine undervisere:
Mette Louise Holland er autoriseret psykolog, indehaver af den 3p-baserede psykologpraksis INTAKT og forfatter til bogen ”Dit selvhelbredende Sind”. Mette Louise har mere end 10.000 3p-baserede klientsamtaler bag sig og begyndte i 2013, som den første psykolog i Danmark, at arbejde ud fra denne befriende forståelse.
Jacob Rebien er 3p practitioner og underviser. Han holder kurser og individuelle samtaler og har delt sin forståelse siden 2013.
Herudover vidunderlige amerikanske og canadiske gæsteundervisere – nærmere info følger 🙂 Indtil videre har vi haft fornøjelsen af Elsie Spittle, Linda Pransky, George Pransky, Jack Pransky, Elsie Spittle, Cathy Casey, Jan og Chip Chipman, Judith Sedgeman og Christine Heath.